
Gem sommeren på flaske – En nem og lækker måde at preservere kirsebær på
- 4-500g kirsebær (eller moreller)
- 450g honning
- 70cl gin, rom eller vodka

- Kirsebærrene skylles, udstenes, og hældes i en 2 liters henkogningsglas med låg
- Honningen hældes over kirsebærrene – Mængden er en smagssag, så start evt med 300g, og smag til når likøren er færdig
- Kirsebærrene og honningen overhældes med alkohol – Om det er gin, rom, vodka eller noget helt andet har ikke så meget at sige, bare den er smagsneutral.
- Låget lukkes, og likøren sættes et mørkt køligt sted, hvor den skal trække de næste 3+ måneder.
- Når de 3 måneder er omme, skal likøren smages på. Her kan der tilføjes ekstra honning efter behov. Har likøren stadig en skarp kant, lades den trække en måned mere og smag undervejs. Smagen vil ændre sig med tiden, og efterhånden får man en fornemmelse af, hvor man gerne vil have den skal ligge
- Når den har trækket færdig, kan kirsebærrene sies fra, og likøren hældes på flaske
- Kirsebærrene kan dyppes i chokolade og serveres som en lækker “boozy” snack eller bruges som garnish i drinks. Vil man gemme kirsebærrene, skal de dækkes med likør og tages op efter behov.
Kirsebær likøren smager fantastisk rent, men kan også serveres i drinks – Toppet op med sprite får man en drink der fører tankerne hen på lune sommeraftener på terrassen og er svær at slå!
Denne opskrift hører i øvrigt til de der kan bygges videre på og eksperimenteres med. Prøv for eksempel at tilsætte appelsiner for en frisk citrus kant, eller tilføje krydderier som kanel, nellikker og stjerneanis for en varm og omfavnenede vinter udgave.


Der er endnu ingen kommentarer