
Opstart af Bigården
I slutningen af 2024, efter flere års overvejelser og tagen mod til sig, besluttede vi os for at kaste os ud i biavl. Vi fik tilmeldt os et bi kursus, læste nettet tyndt, så YouTube videoer til langt ud på natten og forberedte os på vores nye titler som biavlere. I April 2025 hentede vi vores første bifamilie, og så har det ellers taget fart siden da!
Vores Mål
Udover at bestræbe os på at blive dygtigere og bedre inden for honningbiavl, så drømmer vi også om at gøre en forskel for de vilde bier og naturen i Danmark generelt.
Dertil hører også at brede budskabet om hvordan biavl også kan gavne naturen, og hvordan vi alle kan gøre en forskel.
Vores Identitet
Vi har ingen planer om at blive store, erhvervs biavlere eller tjene kassen på honning – Vi sætter en ære i at være små og lokale, med fokus på at skabe en balance mellem det avlede og det vilde i vores lille plot ude på landet.
Vores Bigård
Vores bigård består pt af 3 bifamilier. Én produktionsfamilie, det vil sige en stor etableret familie der henter honning som vi høster fra, og 2 småfamilier, disse familier er aflæggere, og dem høster vi ikke fra





