
Ingefær sodavand, eller ginger beer, er en frisk og lækker måde at bruge en ginger bug på, og proppet med probiotiske, antiinflammatoriske og antioxidantiske fordele
- 500g blåbær
- 240g rabarber
- 250g sukker
- 120 ml ginger bug
- 1,8l vand

- Skyl blåbær og rabarber, skær rabarberne i minde stykker og kom det samlet i gryde
- Tilsæt sukkeret og en 1/2 liter vand til gryden, og lad det komme op og koge
- Lad det små simre i 15 minutter, hvorefter det tages af varmen. Mos evt større stykker med en gaffel.
- Sæt gryden til side, og lad det køle helt ned (En ginger bug dør ved temperaturer over 35°)
- Blåbær rabarber blandingen hældes på en 2l glas gennem en si
Gem det frasiede og lav det til marmelade, eller smør det direkte på brød som det er)
- Tilsæt ginger bug, og det resterende vand – Hvis blandingen stadig er lidt varm kan vandet tilsættes først for at køle det ned, bare der stadig er plads til bug.
- Læg et klæde over, eller sæt låg på og lad den fermentere et lunt sted væk fra direkte sollys i 3-5 dage. Hold øje med hvornår der begynder at komme champagne bobbel strømme op af siden af glasset
- Når der er fin aktivitet, hældes sodavanden på flasker med svingtop. Det er en god idé at hælde en portion i en lille sodavandsflaske, det gør at trykket kan tjekkes løbende, og man ikke står med eksploderende flasker.
- Lade dem videre fermentere, oftest 1-2 dage, nogle gange længere (igen, alt efter temp). Tryk på sodavandsflaskens sider jævnligt – Når den er hård er de færdigfermenteret. Har man ikke lavet en tester flaske kan man trykke/skubbe svingtoppen lidt på siden og lytte efter om den slipper trykket ud
- Smid flaskerne på køl for at bremse fermenteringen. Det gør det også nemmere at åbne dem uden at de bruser over. Pas på når flaskerne åbnes, åben forsigtigt, have evt en pose over, og være forberedt på at der kan være dannet meget tryk!
Udskift blåbær og rabarber med æbler, brombær, aronia bær eller hvad end der er i season for uendelige nye smage. Hele frugtblandingen kan også erstattes af hjemmelavet saft. Bruges der frugt/saft med lavere sukkerindhold skal sukkeret i opskriften opjusteres – Det fodrer buggen, er der ikke nok sukker i, vil fermenteringen fejle
Flaskerne kan holde sig længe på køl, men smagen ændrer sig undervejs og står de for længe kan de blive alkoholiske. Vi har nydt nogle efter 1 år, mens andre var bedst indenfor de første måneder.

Der er endnu ingen kommentarer